×
Webshop for private

S.D. Kjærsgaard og Ovethi tester smallere set-up på demo-traktor

Januar, 2015

S.D. Kjærsgaard har i mere end 80 års solgt maskiner til landbruget, entreprenører samt park og vej og har forretninger i Frejlev, Vrå, Hornslet og Kolding.

Fra 1. august 2014 og et halvt års tid frem tester S.D. Kjærsgaard sammen med Ovethi et såkaldt ”smallere set-up” på S.D. Kjærsgaards nye New Holland T8.420 AC demo-traktor.

SDK5

I stedet for at køre med tvillinghjul, der har den store ulempe, at traktoren samlet set bliver meget bred, så vil T8’eren køre på dæk af typen 1100/45 R46 fra Titan på baghjulene. Disse dæk er 110 cm brede hver især, men sikrer, at traktoren samlet set er ca. halvanden meter smallere.

SDK2

Trods det ”smalle set-up”, er det stadig en ”bred sag” at se til bagfra!

 

”Kunderne er grundlæggende ret åbne over for idéen om at køre med et smallere set-up, da det i høj grad letter dagligdagen. Men det er klart, at dokumentation generelt hjælper budskabet på vej,” forklarer Palle Beiskjær, der er salgsdirektør hos Ovethi og har været ansat i virksomheden i 32 år. ”Derfor er tests som denne af afgørende betydning for, hvad praksis bliver sidenhen,” siger han.

 

SDK1

Kurt Harbo, der er salgsdirektør hos S.D. Kjærsgaard, har i samarbejde med Palle Beiskjær fra Ovethi sat sig for at teste et ”smallere set-up” på den nye New Holland T8.420 AC demo-traktor. Traktoren bliver op imod halvanden meter smallere – selvom de to baghjul hver især er hele 110 cm brede!

 

SDK3

Spørg os -
vi kontakter dig

Ønsker du at blive kontaktet, kan du skrive dit navn og telefonnummer i felterne herunder. Så kontakter vi dig hurtigst muligt!