Er der miljøgebyr på alle landbrugsdæk?
Ja, der er miljøafgift på alle landbrugsdæk.
Er der miljøafgift på traktor-/landbrugsdæk?
Ja, det er der. Afgiftens størrelse bestemmes af dækkenes dimension. NB! Der er ikke afgift på slanger til dæk.
Hvilke krav er der til mønsterdybden på dæk til lastvogne og busser i Danmark?
For køretøjer over 3.500 kg totalvægt er den minimalt acceptable (og lovlige) mønsterdybde 1,0 mm. Husk, at mønsterdybden måles i ’hovedmønsteret’, dvs. den midterste del på ca. ¾ af slidbanens bredde.
Hvad siger dæklovgivningen om Tempo 100-busser?
> Læs om dæklovgivningen for Tempo 100-busser på Retsinformation.dk
Hvad er reglerne for vinterdæk til lastvogne og busser?
> Se listen med vinterdæksregler for lastbiler og busser i Danmark og vores nabolande
Hvordan forstår jeg EU-mærkatet?
Fra november 2012 skulle alle dæk være påført et EU-mærkat. På mærkatet kan du aflæse dækkets sikkerheds- og miljøegenskaber. Se evt. www.dæklabel.dk for yderligere information om ordningen. Fra den 1. maj 2021 blev EU-dækmærkningen udvidet. Ændringerne er primært resultatet af EU’s 2030-ramme for klima- og energipolitik, som sigter mod at nedbringe udledningen af drivhusgasser. EU-mærkatet er opdelt […]
Må man køre med pigdæk hele året?
Nej. I Danmark må du køre med pigdæk i perioden fra den 1. november til den 15. april. De skal monteres på alle fire hjul.
Hvilke krav er der til mine dæk, når jeg kører til udlandet?
Hvis du kører til udlandet i din bil, skal du være opmærksom på, at der ikke gælder de samme regler som i Danmark. Der er fx andre og strengere regler i forhold til mønsterdybde, krav om vinterdæk og perioder for pigdæk. > Vinterdæksregler i Europa (personbiler)
Må man køre med både sommer- , vinter- og helårsdæk samtidig?
Nej. Loven siger, at man skal køre på fire ens dæk i forhold til type, dvs. fire sommerdæk, fire vinterdæk eller fire helårsdæk. Dog er det tilladt at blande helårsdæk og vinterdæk, såfremt de er M+S mærkede, men dette er bestemt ikke anbefalelsesværdigt. Det er lovligt at køre med blandede fabrikater og mønstre, hvilket heller […]
Må jeg sætte en anden dækstørrelse eller dækbredde på min bil end det, den kører på?
Ved ombytning af dimensioner gælder følgende: For at undgå eventuelle problemer og/eller forringelse af personvognens egenskaber skal de anbefalinger, som fabrikanten af personvognen har givet, altid følges.